Udligning af den digitale kløft

   HP's rejse mod digital retfærdighed i verden

Udligning af den digitale kløft

HP's rejse mod digital retfærdighed i verden

01.04.2023

HP mener, at teknologi kan forandre liv og fremme retfærdighed. I 2022 lancerede Aspen Institute det banebrydende initiativ Digital Accelerator, der støttes af HP. Formålet med initiativet er at udligne den digitale kløft og fremme digital retfærdighed. I 2023 er Accelerator-initiativet blevet en endnu mere robust og fokuseret platform, der kontinuerligt leverer vigtige ressourcer til de samfund, der har brug for dem. Gennem vores samarbejde har vi udvidet Digital Equity Accelerator-initiativet til at omfatte Mexico, Malaysia og Sydafrika. Dette program har allerede haft en stor effekt takket være det, vi lærte af den første gruppe i 2022. Gruppen omfattede organisationer i Marokko, Indien og USA.
 
Vi er blevet inspireret af forskellige succeshistorier, som fx eSTEM, som er Marokkos Titrit-platform. Den styrker marokkanske pigers færdigheder inden for samarbejde, iværksættelse og STEM. Med støtte fra HP og Digital Equity Accelerator-initiativet har eSTEM distribueret HP-laptops til lokale NGO'er og oprettet digitale centre for piger fra underudviklede samfund.
 
I takt med vores udvidelse af initiativet ønsker vi at tage hånd om social og økonomisk ulighed i verden ved hjælp af større digital inklusion og retfærdighed. I 2021 forpligtede vi os til at fremme digital retfærdighed for 150 millioner mennesker i hele verden inden 2030. Digital Equity Accelerator-initiativet er en afgørende faktor i forhold til at nå dette mål.
 
Vi anerkender, at styrkelse af lokale organisationer er vigtigt for at få succes på lang sigt. I 2023 består gruppen af ti nonprofitorganisationer og NGO'er, der løser forskellige udfordringer fra adgang til lægebehandling for marginaliserede grupper i Malaysia til undervisning i teknologi for fængslede kvinder i Mexico. Hvis vi støtter organisationer med en dyb forståelse af deres lokalsamfund, kan vi samarbejde om at udligne den digitale kløft.
 
I vores løbende samarbejde med grupper i lokalsamfundene er vi forpligtede til at løse problemerne sammen med dem og ikke for dem. Det glæder os at opleve den vækst og opblomstring, som sker for hvert af gruppens medlemmer, efterhånden som vi i fællesskab sikrer en mere digitalt inkluderende verden.
 
Aspen Institutes Digital Accelerator-initiativ, som får en stærk opbakning fra HP, har forbedret den digitale retfærdighed helt fra begyndelsen. Accelerator har i alt bevilget 944.000 dollars i ubegrænset økonomisk støtte, 1.050.000 dollars til hardware og 218 timer til vejledning, coaching og uddannelse af gruppens medlemmer i 2022. Dette har betydet, at yderligere 1,7 millioner mennesker har fået hjælp. Vi lærer løbende af vores succeshistorier og udfordringer i vores bestræbelser på at sikre endnu større digital retfærdighed rundt omkring i verden.