Omdannelse af affald

   Ny og bæredygtig plastik i fremtiden

Omdannelse af affald

Ny og bæredygtig plastik i fremtiden

01.04.2023

Engangsplastik bidrager med 400 millioner ton plastikaffald om året, hvoraf kun omtrent 10 % genanvendes. Ifølge en rapport fra World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation er anvendelsen af plastik mere end tyvedoblet inden for de seneste 50 år. Tallet forventes at fordobles inden for de næste 20 år
 
Men ny og bæredygtig plastik, der er fremstillet af madaffald, fiskenet og alger kan snart erstatte engangsplastik. Endda med de samme egenskaber – uden at forurene miljøet. Forbrugere bliver mere opmærksomme på problemerne forbundet med plastikaffald. Derfor undersøger forskere og iværksættere over hele verden, hvordan man kan udvikle ny plastik af affaldsmaterialer, der ikke udgør en kilde til forurening.
 
Madaffald, der ofte sendes til affaldsdepoter, kan nu anvendes til at udvikle komposterbar plastik til brug i for eksempel T-shirts og solbriller. Nathalie Gontard er forskningsdirektør for Agropolymer Engineering and Emerging Technologies Unit, der hører under INRAE Montpellier i Frankrig. De udvikler polyhydroxyalkanoater (PHA'er), der har de samme egenskaber som almindelig plastik. PHA’er er bare bionedbrydelige. Samtidig udvikler den canadiske virksomhed Genecis også bioplast af madaffald. Virksomheden arbejder med bioteknologi inden for klimaområdet og var en af de otte finalister i kampen om TOM FORD Plastic Innovation-prisen, som HP var sponsor for sidste år. Selv algeblomstring, som kan være utroligt skadelig for økosystemer, kan det anvendes til at udvikle biobaserede kemikalier til industriel bioplast og alternativ emballage. Adskillige virksomheder arbejder på at udvikle dette.
 
HP er også på forkant med denne udvikling, da virksomheden har omdannet madaffald til plastik til brug i deres nyeste pc'er. Eco Edition, som er en HP-laptop på 14 tommer, og HP All-in-One-pc'er anvender biocirkulære materialer, som brugt madlavningsolie og kaffegrums, hvilket giver et broget udseende. HP anvender desuden ocean-bound plastik og genbrugte printerpatroner til deres produkter. Men virksomheden stopper ikke her. Den eksperimenterer desuden med genbrug af fiskenet, som samler sig i havne og truer havlivet, til tastaturdele. Fremskridt inden for 3D-printning giver også nye muligheder for anvendelse af bæredygtig plastik. SmileDirectClub anvender 3D-printere fra HP til at udvikle tilpassede tandreguleringsskinner, som efter brug sendes tilbage til HP, hvorefter de omdannes til nye plastikkugler til bilbranchen.
 
I takt med at søgningen efter bæredygtige alternativer til plastik øges, er det vigtigt, at virksomheder viser, at der er et marked for disse materialer. Derfor tager HP initiativ til at anvende miljøvenlig plastik i sine produkter. Vi kan bidrage til at skabe en mere bæredygtig og grøn fremtid for vores planet, hvis vi tager disse miljøvenlige fornyelser til os.